VIBORG AKVARIE FORENING er stiftet i 1969, og er tilsluttet Dansk Akvarie Union, der er en sammenslutning af danske akvarieforeninger, der samarbejder om at kunne tilbyde medlemmerne mest mulig viden og information om akvariehobbyen.
Viborg Akvarieforening afholder medlemsmøder hver 3. torsdag i hver måned, dog undtaget juni og juli hvor der holdes sommerferie.
Vi har - efter Viborg Kommunes kulturelle udrensning - ikke længere noget fast tilholdssted, og holder derfor vores møder hjemme hos medlemmerne privat.
I vores Aktivitetskalender kan du se hvor og hvornår næste arrangement løber af stabelen, men vær venligst opmærksom på, at der ved møder holdt privat, er tilknyttet en tilmeldingsfrist
Junior: kr. 100
Senior: kr. 250
Familie: kr. 300
Først og fremmest kommer du ud og møder andre med samme interesse som dig selv, nemlig akvariehobbyen. På mødeaftenerne bliver der holdt foredrag, vist film, video eller lysbilleder om alt indenfor hobbyen. Der er små konkurrencer og quiz, og mulighed for en hyggesnak over en kop kaffe eller en øl/vand.
Foruden selve mødeaftenerne, arrangerer foreningen udflugter til fiskegrossister, plantegartnerier, udstillinger i andre byer, udlandsture og meget mere.
Hjemmebedømmelsen er et årligt arrangement, hvor man kan få ris/ros for sine anstrengelser med akvariet hjemme. I bedste fald, kan man være heldig at få papir på at være indehaver af Danmarks bedste akvarium.
Hvert år afholdes der en stor Aqua-Dag i Viborg, hvor man kan købe/sælge alle effekter indenfor akvariehobbyen. Der kommer akvarister fra hele landet på denne dag. Mange specialforeninger afholder ofte møder og foredrag denne dag. Ved kredsaktionen vil der blive afholdt konkurrence om det bedste akvariefoto, og et udvalgt quizhold fra foreningen dyster med andre foreninger i viden om akvariehobbyen.
Viborg Akvarieforening har et NYHEDSBREV, som udkommer 5 gange årligt, det er et kontaktorgan for medlemmerne, som bringer nyt om hvad der sker i og uden for foreningen.
Foreningen råder over et omfattende BIBLIOTEK, og det er gratis for medlemmerne at låne bøgerne.
Om du er nybegynder, eller erfaren akvarist, så er Viborg
Akvarieforening et godt tilbud til dig. Imens du venter på dit eksemplar af
Viborg Akvarieforenings nyhedsbrev, er der måske nogle spørgsmål du gerne vil
have svar på her og nu. I så fald er du velkommen til at kontakte en fra
foreningens
BESTYRELSE.
© Copyright by Viborg Akvarieforening 2000 - . All rights reserved | Design by FlazArt Webdesign