Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!

Webtionelt d. 2. februar 2009

Min sparsomme fritid er omend blevet endnu mere sparsom, så jeg har tumlet lidt i hovedet omkring foreningens hjemmeside. Det er jo ingen hemmelighed, at der mangler en HEL del at blive gjort færdigt, hvilket er særdeles ærgerligt, og hva´ kan der så gøres ved det?

Webtionelt d. 20. marts 2008

Mail-adresser:

På Aqua-dagen mødte jeg nogle nye medlemmer af foreningen, som endnu ikke står på medlemslisten. Derfor vil jeg bede formanden om en opdateret medlemsliste, og når jeg nu alligevel skal til at rode med tabeller og celler i HTML-koderne, kan jeg lissågåt påføre emailadresserne også.

MEN - det gør jeg bare ikke uden videre, da web-redaktionens politik er, at medlemmerne SELV skal give tilladelse hertil.

Dét står der også øverst over medlemslisten, men der er endnu ikke kommet nogle tilsagn dumpende af sig selv, så for at få lidt mere "gang i den", vælger webslaven så være den udfarende part.

Derfor vil du - så snart jeg har modtaget den "nye" liste for formanden - modtage en mail herfra, med en anmodning om "offentliggørelse" af din mail-adresse til brug for de andre medlemmer.

VIGTIGT..! Din mail-adresse bliver krypteret så spambotter ikke kan opsnappe den, og hvis én-eller-anden nystartet fiske-importør gerne vil promovere sig selv med nogle tilbud, kommer vedkommende til at gøre det manuelt én for én...

Senere - når jeg har lært mere om MySql og php - vil alle jeres oplysninger yderligere blive "spærret inde" af unikke brugernavne og et passwords.

Køb-Salg-Bytte-Bortgives

Web-redaktionen påtænker at lave en kategori, hvor medlemmerne kan annoncere akvaristiske ting og sager på sitet, men kun hvis der er interesse for det - det vil I også blive spurgt om i den ovenforomtalte mail...

Jeg véd godt, at den ikke bliver overvældende rent indholdsmæssigt, men det skal ses i lyset af forsøget i at gøre hjemmesiden en smule mere aktiv medlemmerne imellem.

Det er kun medlemmerne som får mulighed for at indrykke disse privatannoncer...

OG - med disse ord, vil jeg slutte for denne gang, og du kan se frem til at modtage en mail herfra, som jeg så inderligt håber at du vil reagere på - for eller imod - det er ligemeget - bare du reagerer :o)
 

Webtionelt d. 3. februar 2008

Så er siden oppe igen. Redelegeringen til en ny server tog mod alle forventninger, blot nogle få timer, hvilket afstedkom at siden var "nede" nogle dage.

MEN - nu er vi på en rigtig Linux-server, hvilket indebærer at der ikke længere kommer fejlmeldinger på sitet, samt at siden nu er meget hurtigere :o)

Desværre har den hurtige redelegering også betydet, at der mangler en del sider/dokumenter, som før var tilgængelige blot med det gamle lay-out. Disse er nu helt forsvundet, men så er det jo godt at I har en webslave som ligger inde med sikkerhedskopier af al tekst samt foto´s :o) Disse manglende sider kommer løbende, startende fra en ende af...

Den nye server giver masser af nye muligheder - både for jer medlemmer, men så sandelig også for webslaven, og ditto som måtte følge efter min tid. Lige nu ligger begrænsningerne hos undertegnede, da jeg lige skal lære de forskellige teknikker først...
 

Webtionelt d. 5. januar 2008

Endelig - langt om længe kom den - den nye hjemmeside. Jeg har nu i flere måneder siddet og arbejdet foran skærmen med den, og designet var det som tog længst tid...

Denne gang kan hjemmesiden ses i ALLE browsere, uanset skærmstørrelse, da den er optimeret til 800 X 600 pxl-skærm, men derfor kan den godt ses på en større :o)

Teknologien er php - dog på begynderstadet - men den drevne programmør vil studse over tekstlinien øverst i venstre hjørne:
 

Error in my_thread_global_end(): 1 threads didn't exit

Fejlen ligger på serveren hos vores udbyder. Jeg har kontaktet dem, men de kunne ikke give mig et rigtigt svar i supporten. De skrev at jeg skulle vælge en ældre version af php (4.x), men den udgår til februar i år...

Ligeledes er der ingen færdig cgi-bin-script på serveren, hvilket medfører at indmeldingsblanketten ikke kører optimalt. Bevares - den virker - men som en mail-formular, som ikke kan fremvise en takke-side.

På en forespørgsel hos supporten om et cgi-bin-script, skrev de at jeg selv skulle lave et, men så skal jeg lære Perl eller C++ - jeg har sgu "problemer" nok i forvejen med php...

Vagn og jeg har så haft en ping-pong om at finde en ny udbyder, og jeg tror at valget bliver web10, de er også billigere - vi sparer ca. en plovmand om året, og så er der det hele...

Nok om svære server-problemer - det er denne hjemmeside det drejer sig om:

Siden er ikke helt færdig, da jeg f.eks. skal ind og lave alle billederne om. I har sikkert studset lidt over portrætbillederne af bestyrelsen på den gamle hjemmeside, men det ser meget bedre ud på den nye her.

Ligeledes er artiklerne ikke lavet om, så når I klikker på en artikel, får I den gamle frem. I skal så klikke på den grønne tilbage-knap oppe i værktøjslinien, for at komme tilbage til denne.

Fotoalbummet er heller ikke færdig, da jeg lige skal lege lidt med et javascript, så albummet bliver lidt mere strømlinet og smart

Nåmenaltså - jeg håber at I tager vel imod den nye hjemmeside, selvom den ikke er så spraglet som den gamle, men så er denne mere moderne, og kan i fremtiden udvides til en brugeraktiv hjemmeside med blog-funktion, og egen opload af billeder og profiler - altså engang...

JOW..! - der var lige én ting mere: I medlemslisten er der ikke mulighed for at maile til medlemmerne, da I selv skal give tilladelse til at man kan sende mail til jer. Når I har givet tilladelsen (og mailadressen), bliver den krypterer så den ikke kan læses af spambotter, men man kan stadig sende en mail

TILSIDST - har I ideer, ros eller ris, rettelser og lignende, hører jeg enormt gerne fra jer. Ellers vil jeg bare fortsætte med at redigere gamle sider om til det nye design imens.

Med Venlig Hilsen
Web-slaven

© Copyright by Viborg Akvarieforening 2000 - . All rights reserved  |  Design by FlazArt Webdesign

Gå til toppen